Opdateret den 13. august 2026. En fast VHF, en bærbar VHF og en AIS er ikke tre varianter af den samme enhed. Den faste VHF udgør bådens hovedstation, den bærbare giver mobilitet og redundans, mens AIS bruges til at modtage eller sende identifikations- og bevægelsesdata mellem udstyrede skibe.
Det korte svar
Vælg først ud fra sejladsområde og lovgivning, derefter ud fra bådens installation. Ved kystnær sejlads, mere end 6 sømil og op til 60 sømil fra et nødhavn, kræver Division 240 en fast VHF-installation i overensstemmelse med reglerne. En bærbar VHF er nyttig i cockpittet, i jollen eller som nødfald, men erstatter ikke automatisk den krævede faste installation. AIS kan integreres i VHF’en eller være separat; kontroller, om det drejer sig om simpel AIS-modtagelse eller en reel transponder.
Hvad siger den franske lovgivning
Ministeriet for havet definerer fire udstyrskrav afhængigt af afstanden til et nødhavn: basiskrav under 2 sømil, kystnær 2–6 sømil, kystfart 6–60 sømil, og derefter havsejlads ud over 60 sømil. Den officielle side præciserer, at en fast VHF-installation skal medbringes ved kystfart. Skibsføreren skal kontrollere det gældende regelsæt, det faktiske sejladsområde og eventuelle flagregler.
Radioen skal også være lovmæssigt i orden. ANFR udsteder licens til stationen og identifikatorer, herunder MMSI, når udstyret anvender ASN. I franske farvande kræver brug af fast VHF eller bærbar VHF med ASN mindst et maritimt fritidsbevis eller CRR; i udlandet angiver ANFR, at der kræves et operatørcertifikat mindst svarende til CRR. Se ANFR’s regler for CRR og opbevar licensen ombord.
Fast VHF eller bærbar VHF?
| Udstyr | Funktion | Punkter, der skal kontrolleres |
|---|---|---|
| Fast VHF | Hovedstation, udendørs antenne, ASN afhængigt af model | Strømforsyning, antenne, koaksialkabel, GPS, MMSI og fjernbetjening |
| Bærbar VHF | Mobil brug og redundans | ASN eller ej, GPS, flydeevne, tæthed, batteritid og opladning |
| AIS-modtagelse | Viser skibe, der udsender | Udgang til skærm, netværk, antenne og filtrering |
| AIS-transponder | Modtager og sender bådens data | Klasse, effekt, GPS, antenne, programmering og brugsregler |
AIS-RX er ikke AIS-TX
En betegnelse « AIS » på en VHF kan udelukkende henvise til modtagelse. I dette tilfælde ser båden AIS-mål, men udsender ikke sin egen position. For at være synlig for andre AIS-modtagere kræves en tilpasset transponder, korrekt programmeret og installeret. Kontroller også, hvordan målene vises: på radioens skærm, på en kompatibel kortplotter, via NMEA 2000, NMEA 0183 eller en dedikeret applikation.
Rækkevidden afhænger primært af installationen
Den marine VHF fungerer hovedsageligt ved radio-sigteafstand. Antennernes højde i begge ender, fri sigtelinje, koaksialkablets kvalitet, stik og antennens tilstand har direkte indflydelse. En enkelt kommerciel rækkevidde kan ikke garanteres for alle situationer. På en sejlbåd favoriserer en antenne i mastetoppen rækkevidden, men kræver et kabel og stik valgt for at minimere tab og modstå det maritime miljø.
Tjekliste før køb
- sejladsområde og lovmæssigt udstyrskrav;
- fast VHF, bærbar VHF eller begge;
- ASN/DSC, integreret GPS eller ekstern GPS-kilde;
- AIS-modtagelse eller AIS-transponder;
- tilgængeligt NMEA 2000- eller NMEA 0183-netværk;
- dedikeret VHF-antenne eller officielt kompatibel delingsløsning;
- fjernbetjening, højttaler og placering af apparatet;
- licens, MMSI og operatørens kompetence.
Hvad VHF’en ikke erstatter
VHF’en, AIS’en, nødpejlesenderen EPIRB og individuelle positioneringsudstyr har forskellige funktioner. En VHF muliggør direkte kommunikation og ASN-alarm, når den er konfigureret og inden for rækkevidde; den erstatter ikke den krævede nødpejlesender ved havsejlads. Opbyg en sammenhængende sikkerhedskæde i stedet for at rangordne udstyret efter betydning.
Vigtigste kilder: Ministeriet for havet, Division 240 og sikkerhedsudstyr; ANFR, CRR; ANFR, spørgsmål om radiomaritim kommunikation.
